Evig My er et upcoming band fra København der består af fire unge musikere. Musikken inviterer lytteren ind i forsanger og sangskriver, Vera My’s, intime tekstunivers. De hudløst ærlige fortællinger udfolder sig i et rum af drømmende blæserarrangementer og euforiske rytmer, der giver sjælen lyst til at danse. Musikken henter inspiration fra pop, folk og jazz, og bruger det danske sprog til at udtrykke tanker fra et ungt livs hverdag.
