Det er en ære at præsentere IGEN IGEN, som spiller lørdag d. 7. juni til vores Solhvervsfest

Bandet beskriver sig selv således:
“Rock ruller, rock er rå, rock er lige ud ad landevejen. Konceptet er ældre end velfærdsstaten, men musikerne i bandet ’Igen Igen’ formår på en helt særlig måde at spille deres erfaring, inspiration og liv helt ud i krogene, uden at musikken bliver hverken fortænkt eller bøvlet. Der er – med andre ord – ikke noget at skamme sig over i den krog. ’Igen Igen’ skruede op for forstærkerne i 2014. Først blev der øvet, og så ramte bandet landevejen. På det seneste har ’Igen Igen’ høstet erfaring, bifald og succes på klubscenerne i København og på mindre festivaler ude i landet med sin bløde og kantede, men også skarpe og skrøbelige rock. Teksterne er på dansk, og de handler om det menneskelige, det jordnære, hvad livet byder på af stort og småt, og hvad gør man så? ‘Igen Igen’ spiller på egne livserfaringer – uden af den grund at forfalde til navlepilleri.”
Vi glæder os til at rocke med jer om bare om bare 10 dage 🤘🏻
Der er stadig billetter til salg på her på hjemmesiden.
Vi ses! ❤️