DJ Frecklehead forkæler vores ådal

Er I klar til mere musik? FRECKLEHEAD, som gæstede Fællestivals sommerfest sidste år, vender tilbage med sine sprøde, støvede beats ❤️
Bag navnet Frecklehead gemmer sig et instrumentalprojekt skabt af kærlighed til det langsomme beat og de støvede samples. Lyden er quirky og støvet lofi hiphop i sin reneste form – varme, organiske grooves med melankolske undertoner, perfekt til natlige togture gennem tankemylderet eller fokuseret fordybelse med kaffen i hånden.
Frecklehead bygger beats som små stemningsbilleder: jazzede akkorder, skæve teksturer, hakkende pladesamples og rytmer, der vugger. Det er musik, der ikke kræver opmærksomhed – men som fortjener den.
Vi glæder os til at byde FRECKLEHEAD velkommen tilbage i Snævren til Fællestivals Solhvervsfest 2025 ♥️