Jobopslag 2022

Foreningen Fællestival har mange facetter, både under, men også udenfor afvikling af den årlige fest i uge 29.

Her kan ses de seneste åbne muligheder for at joine det awesome crew af frivillige der året igennem varetager foreningens interesser, vedligeholder grunden, vores bygninger, sørger for alt det administrative foreningsarbejde og ikke mindst gi’r den gas hele året med hygge og fester mens vi knokler ✌ <3

Hvad er Fællestival?

100% non-profit

Fællestival er en 100% non-profit festival. Som man kan drage af titlen, er det en festival i fællesskabets ånd, hvor alle hjælper til og er med til at skabe et fedt arrangement. Det betyder blandt andet, at alle er med til at lave mad til fællesspisning, dirigeret af et kompetent køkkencrew, der sætter en fantastisk menu sammen. Musikere, cirkusartister, graffitimalere, kunstnere, publikum og det dedikerede crew skaber sammen Fællestival, hvor vi hygger, går amok og morer os, og passer på hinanden og naturen i området. Rammerne er sat for en undergrundsfestival med upcoming bands i centrum, med stråtækt scene i naturskønne omgivelser. Vi prøver at spænde vidt, og har et så broget program som muligt for et ligeså broget publikum.

Foreningen Fællestival

Fællestivalen er desuden en forening, hvor I gæster og andre interesserede er medlemmerne, og selve Fællestivalen er vores årlige fest. En del af det der betales i entré er medlemskontingent (hvis man ikke har betalt det på forhånd), og resten går til mad og musik. Kontingentet i sig selv går til opbygning og drift af foreningen gennem året. Der er ingen specielle forpligtelser som medlem, og medlemskabet kan ophøres ved kontakt til bestyrelsen. Fællestival er non-profit, hvilket betyder at ingen har et økonomisk overskud fra arrangementet. Indtægterne fra boder, bar m.v. går udelukkende til at dække udgifter i forbindelse med planlægning, opbygning, vedligeholdelse af naturen, området, bygningerne samt drift af foreningen Fællestival.

Administration

Den siddende bestyrelse fungerer som facilitatorer sammen med arrangører og et engageret helårscrew, og som medlem kan du til enhver tid tage kontakt hvis du ønsker at involvere dig og have indflydelse på Fællestivalen.

 

★ ———————— ★

Kasserer

(Bliver valgt på generalforsamling for en 2-årig periode)

Kasserer søges til foreningen Fællestival.

Foreningen Fællestival søger kasserer til at varetage og administrere foreningens økonomi gennem året, i samarbejde med bestyrelsen samt logistik afd og økonomiudvalget.

Kasseren skal desuden sørge for rettidig betaling af regninger, overholdes af budgettet, udformning af næste års budget, ud fra sidste års budget, samt fremlæggelse af budget og regnskab ved generalforsamling.

Har du yderligere spørgsmål til opslaget eller hvis rollen som kasser lyder som noget for dig, så send din ansøgning til os:

Bestyrelsen: bestyrelse@faellestival.dk

 

★ ———————— ★

Bager

Fællestivals Bager-område søger en med-arrangør.

Er du et morgenmenneske eller elsker du bare at bage?
Så er det måske dig, vi mangler som med-arrangør i Fællestivals lækre bager afdeling 2021.
Vi har en fantastisk Bager-arrangør, Thomas, som har helt styr på afdelingen, men vi syntes det er synd,
at han skal være helt alene om det, så derfor søger vi en med-arrangør til ham.
Hvem er du?
Du er ansvarsfuld og fyldt med en fællesskabs-ånd, og så kan du finde rundt i et køkken. Du vil på sigt
dele ansvaret for afdelingen med Thomas, og du vil kunne være med til at sætte dit eget præg på udvalget
i bagerafdelingen. Du skal være smilende og imødekommende, og gerne med masser af humor. Du må
gerne være udadvendt, og serviceminded, med flair for kundekontakt.
Hvad forventes af en med-arrangør?
Det forventes at du er med til opsætning, afvikling og nedtagning på Fællestival i uge 29 (+ mandag i uge
30) og at du har et samarbejde med Thomas i løbet af året, ift. udvikling af fremtidsvisioner, evaluering af
afviklingen, budgetoverholdelse, indkøb, samt udsmykning af bagerafdelingen i samarbejde med Krea-
crewet.

Hvad får du ud af det?
Du får et fantastisk fællesskab med de andre arrangører, en fed oplevelse, mulighed for at være med til at
præge en helt speciel festival, og andre goder, men det skal være din lyst til at bidrage til en frivillig-
festival, der skal drive dig 🙂

Hvis det har din interesse, så send en mail:

bestyrelse@faellestival.dk

 

★ ———————— ★

Bandcare

Fællestivals Bandcare-området søger to arrangører.
Har du altid ønsket at være groupie eller arbejde for de store stjerner?
Det kan vi ikke tilbyde, men vi kan tilbyde dig at stå for, at servicere up-coming bands, backstage på
vores dejlige Fællestival i uge 29.
Hvem er du?
Du er glad og smilende, med ben i næsen og en kæk kommentar. Du er serviceminded, opmærksom og
arbejdsom. Du skal kunne sige fra ift. backstage-ønsker, og give efter ift. alles bedste, og du skal kunne
kende forskellen.
Hvad skal du lave?
Du skal sørge for, at bands og deres crew, har hvad de skal bruge. Det vil sige, at du skal sørge for der er
kold drikkelse og is som aftalt på forhånd, sørge for at der er mad i pauser, armbånd til bands og deres
crew, samt være den, der kan svare på spørgsmål fra bands og crew. Du vil være bands primære
kontaktperson. Du vil desuden samarbejde tæt sammen med bookinggruppen og konferencier, under
afviklingen samt være den der indretter og klargører backstage-området, i ugen op til afviklingen. Vi
har et fantastisk Krea-crew, der står klar til at hjælpe med op-pyntningen.
Hvad får du ud af det?
Du får et fantastisk fællesskab med de andre arrangører, en fed oplevelse, mulighed for at være med til at

præge en helt speciel festival, og andre goder, men det skal være din lyst til at bidrage til en frivillig-
festival, der skal drive dig 🙂

Hvis det har din interesse, så send en mail:

bestyrelse@faellestival.dk

 

★ ———————— ★

Elektriker

Fællestivals El-område søger et par med-arrangør.
Har du el og kabel-tække, og har du lyst til at være den der forbinder hele Fællestival?
Så er det lige dig vi mangler.
Vi har en fantastisk arrangør, Anders, på området, og han har helt styr på hvad der skal laves, men Anders
er en meget travl mand, så han ville virkelig blive glad, hvis han kunne få en med-arrangør.
Hvem er du?
Du er hårdtarbejdende, og meget gerne med erfaring indenfor el. Du kan skabe dig et overblik og
prioritere dit arbejde, for vi har alle brug for din hjælp. Du er desuden organiseret, hurtig og glad af
person.
Hvad forventes af en med-arrangør?
Du skal sørge for, at vi alle har strøm nok !!! Der ud over er der løbende vedligeholdelse gennem året,
sikkerhed og fejlfinding under afvikling og el-installationer på pladsen i opstartsugen samt belysning.
Hvad får du ud af det?
Du får et fantastisk fællesskab med de andre arrangører, en fed oplevelse, mulighed for at være med til at
præge en helt speciel festival, og andre goder, men det skal være din lyst til at bidrage til en frivillig-
festival, der skal drive dig 🙂

Hvis det har din interesse, så send en mail:

bestyrelse@faellestival.dk

 

★ ———————— ★

Opvaskansvarlig

Fællestivals Opvask søger en med-arrangør.
Er du en organiseret festabe, der også kan arbejde med tømmermænd? Kan du bevare overblikket, og
samtidig starte en fest? SÅ er det jo dig, der skal arbejde sammen med, vores allesammens fantastiske
Anton!!!
Anton er vores arrangør på Opvasken, og han vil gerne dele sin fede tjans med dig!!
Hvem er du?
Du er smilende, glad og arbejdsom. Du har flair for samarbejde og du giver gerne en ekstra hånd.
Du kan holde en fest med dine frivillige og samtidig holde overblikket.
Hvad forventes af en med-arrangør?
Du hjælper Anton med at lægge vagtplan og skaffe frivillige til at arbejde under afviklingen. Du skal
desuden supervisere de arbejdende hold, og give en ekstra hånd med, hvor der mangler. Desuden skal du
sørge for et godt samarbejde med køkkenet, og dele arbejdsopgaverne med Anton.
Hvad får du ud af det?
Du får et fantastisk fællesskab med de andre arrangører, en fed oplevelse, mulighed for at være med til at
præge en helt speciel festival, og andre goder, men det skal være din lyst til at bidrage til en frivillig-
festival, der skal drive dig 🙂

Hvis det har din interesse, så send en mail:

bestyrelse@faellestival.dk

 

★ ———————— ★

Ædruvagt arrangør

Fællestivals Ædruvagt søger to arrangører.
Kan du forholde dig ædru, når alle andre er stive? Kan du aflæse stemning og situationer, samt tale roligt
og diplomatisk? Har du overblikket og et roligt gemyt?
Så er det jo dig vi mangler!!!
Hvem er du?
Du er ansvarsbevidst, organiseret, og let at gå til. Du udtrykker ro og overblik, på en smilende og
troværdig måde. Du er god til at løse konflikter, selvom der er meget få af dem, hos os. Du har kørekort,
og kan køre hvis det er nødvendigt, indenfor din vagtplan.
Hvad forventes af en arrangør?
Vi er rigtig glade for, at ha’ et Ædru-crew, og vi kunne godt tænke os to nye arrangører på området, som kan
hjælpe med at skaffe frivillige, lave vagtplan, og sørge for, at der er ædru vagter på arbejde døgnet rundt,
under hele afviklingen. Der vil være lidt planlægning gennem året, samt evt. udvikling på jeres område.
Du har også et tæt samarbejde med Medic samt Kram & Sikkerhed.
Hvad får du ud af det?
Du får et fantastisk fællesskab med de andre arrangører, en fed oplevelse, mulighed for at være med til at
præge en helt speciel festival, og andre goder, men det skal være din lyst til at bidrage til en frivillig-
festival, der skal drive dig 🙂

Hvis det har din interesse, så send en mail:

bestyrelse@faellestival.dk

 

★ ———————— ★

Eventer

Fællestival søger Eventers
Vi søger ”Eventers” til Fællesstival. En eventer er en performer eller underviser der har lyst til at
performe eller undervise gæster under fællesstival. Det kan være en yoga-instruktør, ild-performer, en der
læser tarotkort eller håndflader, eller kan undervise i salsa. Det er kun fantasien der sætter grænsen. Det
eneste krav er, at dit event ikke kræver en bygning, men kan laves hvor som helst.
Hvad får du ud af det?
Du får et fantastisk fællesskab med de andre frivillige, en fed oplevelse, mulighed for at være med til at
præge en helt speciel festival, og andre goder, men det skal være din lyst til at bidrage til en frivillig-
festival, der skal drive dig 🙂

Hvis det har din interesse, så send en mail:

bestyrelse@faellestival.dk