Fællestival 2020 udsættes til 2021!

Sørgelig kampdag i morgen for alle – oxo for Fællestival!

Fællestival 2020 er kommet tæt på, og vi har trukket tiden så langt vi kunne, i håbet om at vi skulle holde en fantastisk jubilæums-fest sammen igen i år.

Desværre er fremtiden for usikker. Vi har derfor af sundhedsmæssige og økonomiske årsager, set os nødsaget til at aflyse Fællestival 2020, og udsætte Jubilæums-festen til 2021. Vi håber på jeres forståelse og hjælp til at komme igennem krisen, så der oxo er Fællestival i fremtiden.

★ Vi ser fremad
Fællestival har (under normale forhold) en sund økonomi, men hvis vi fortsatte planlægningen længere, og blev nødt til at aflyse, kunne det tage livet af os! Den chance tør vi simpelthen ikke tage, og samler derfor alle kræfter på at se fremad mod lyset, og kæmpe for at komme igennem krisen med alle nye, gamle og fremtidige Fællaz-medlemmers hjælp.
★ Billetter
Alle der har købt og betalt sin tilmelding, vil i løbet af den kommende måned blive kontaktet direkte om hvad der skal ske med deres billet.
I vil blive tilbudt at hjælpe Fællestival igennem Coronakrisen ved donation, eller få jeres billet refunderet.
  1. Du kan donere billetten til Fællestival. – (Vi takker, og kvitterer med masser af kram når vi ses, og nogen heldige vil måske ås modtage lidt merch i deres retning)
  2. Du kan overføre billetten til Fællestival 2021. – (Ås her, sender vi tons af krammere afsted virtuelt, til vi ses på pladsen, hvor vi kvitterer med en kold Vestfyens pils)
  3. Du kan vælge at få billetten refunderet.
★ Foretager du dig intet, har vi allerede været behjælpelige med at overføre din billet til 2021, så du ikke skal bekymre dig om det 🙂 – IKKE betalte tilmeldinger er blevet slettet.

★ Billetsalg og tilmelding til Fællestival 2021 er nu åbent.

★ Brug for din hjælp
MEN! Fællestival har endnu mere brug for jeres hjælp.

Denne aflysning af årets Fællestival vil ramme os hårdt. Fællestival er helt uafhængig og 100% Non-Profit, vi har ingen sponsorer der plastrer pladsen ind i reklamer, og vi modtager ingen offentlig støtte af nogen art.
Flere af vores bygninger er efterhånden kommet lidt op i årene og der er en del renoveringsprojekter. Nogle er lige oppe over og skulle have været gjort inden dette års Fællestival. Overskuddet fra dette års fest, skulle have finansieret de projekter som skulle ha’ været lavet i sensommeren, efteråret og foråret 2021.
Da vi nu mister et års Fællestival betyder det også at vi mister økonomien til det vedligehold af bygninger og den fredede natur i området, vi havde planlagt skulle ske i den nærmeste fremtid.
Det er her du kan støtte op om, og hjælpe Fællestival med at overleve!
Af eksempler på vedligehold, og renoveringsarbejde som skal laves inden Fællestival 2021, kan bl.a. nævnes følgende:
  • Renovering af AlternaBar tag. budget: 30.000.
  • Udskiftning af brandsikringsmaterialer. budget 5.000.
  • Renovering af gulv og bar i AlternaBar. budget: 25.000.
  • Renovering af scenen. Budget: 15.000.
  • Renovering af gulv og tag i Madbod og bageri. budget 15.000.
  • Oprettelse af tag på Beta. Budget: 15.000.
Ovenstående beløb indeholder dels udgiften til byggematerialer, men også forplejning af de hårdtarbejdende helårsfrivillige der mødes ca. 6-8 gange om året for at bygge og vedligeholde vores festivalplads.
Da vi ikke kan afholde festen i år, skal vi finde en alternativ måde at få Fællestival sikkert ind i fremtiden og sikre økonomien og foreningens bygninger til mange nye fester fremover.
Fællestivals bestyrelse og crew, arbejder hårdt på at få stablet støttearrangementer på benene når Corona har forladt os og vi igen kan mødes og feste.
I mellemtiden har vi oprettet en støttekonto hvor du kan indbetale en økonomisk gave til Fællestival via konto her
  • Reg: 5994
    Konto: 0001220622
Eller MobilePay (Under oprettelse)
★ Alle beløb, værende en krone eller hvad du kan undvære modtages med kyshånd, kram, lækre håndtegn og en dans når vi ses.
Som ekstra, ekstra tak for hjælpen, donerer vi 5 Fulde Fællestival merch-pakker til de 5 største donorer, bestående af følgende:
  • · 1. stk. 15-års Jubilæums T-Shirt.
  • · 1. stk. Fællestival lighter
  • · 1. stk. Unik ”Fællestival super støtter” badge
  • · 1. stk. Fællestival lygte
Er man typen der hellere vil donere i form af Crypto-valuta, kan man sende os hjælp i form af BTC, ETH eller BAT. (Se hvordan her: https://faellestival.dk/wp/2019/05/29/crypto-stot-faellestival/)
Sidst men ikke mindst trækker vi lod mellem ALLE der har doneret over 100kr, om 2 stk. gratis billetter til:
Fællestival Jubilæumsfest 2021
★ Men du kan også hjælpe på anden vis.
Det kunne være ved at donere byggematerialer (vi mangler en del større lægter/reglar, gulvplader, tagspær, tagpap, skruer og en masse andre materialer).Du kan oxo donere din arbejdskraft sammen med masser af andre dejlige mennesker: (blive en del af helårscrewet), være medarrangør ved et støttearrangement for Fællestival eller alt muligt andet. Du kan oxo støtte Fællestival, ved noget så simpelt, som at købe billet til Fællestival 2021 allerede nu!  – Husk, selvfølgelig at få overtalt alle dine venner og bekendte til at gøre det samme.

Ved at købe billetten allerede nu vil det give os det økonomiske råderum og likviditet til at komme helskindet ud på den anden side af krisen, og et brag af en fest i uge 29, 2021

★ Generelle spørgsmål, ideer og andet kan sendes til Fællestivals bestyrelse på mail her: bestyrelse(at)faellestival.dk

★ Booking og andre spørgsmål fra musikere henvises til: booking(at)faellestival.dk

★ Spørgsmål vedrørende økonomi og billetter kan skrives til: oekonomi(at)faellestival.dk

Kæmpe meget kærlighed og knus til jer allesammen.
Vi er stærkest når vi er Fællaz

bestyrelsen, Arrangører og Helårscrew
  

FÆLLESTIVAL