Fælles Påske Hyggebyg Fun!

Som vanligt rammer vi festpladsen i påsken for at bygge, hygge, kramme og få lavet et overblik over vinteres skader der skal udbedres.

Hvem må komme?
Som altid er alle medlemmer af foreningen og nysgerrige sjæle mere end velkomne til at joine hvor kost og logi sefølig er gratis såfremt man giver en hånd mens man er der. 🙂

Transport:
Har man problemer med at komme til stedet af økonomiske årsager kan man tage kontakt om samkørsel eller evt. hjælp til det offentlige.

Tilmelding:
For at modtage føde og drikkevarer mens man er der, er det vigtigt at man lige tilmelder sig denne doodle med unikt kaldenavn så vi ved hvor meget der skal handles ind til <3
https://doodle.com/poll/FÆLLESPÅSKEHYGGE

Hvad skal der ske?
Vi skal ha’ efterset vinterens hærgen på bygninger og området så vi er klar til sommer.
Udover det er der en ny BetaBar i støbeskeen (literally), så vi skal ha’ gravet, støbt, skruet og hamret en helt ny bygning op til formålet 😀
Sefølig skal der oxo hygges og festes, og mund ik’ der kommer lidt påskeøl og snaps på bordet i løbet af ugen.

Hvilke erfaringsgrundlag eller skills skal jeg ha?
ALLE er velkomne og alle baggrunde kan bruges, om det er i køkkenet, på computeren, med en hammer, motorsav eller el-måler så er der helt sikkert et job du kan besidde 🙂

Vi glæder os til at se en masse af jer 😀

Fællestival Crew <3