Så er vi klar til offentliggørelse af det næste navn til årets Fællestival!
Vi byder Sherzandum velkommen og glæder os til den vildeste dansefest
Sherzandum leverer energisk sveddryppende dansefest i form af 7 mand, der spiller Klezmer med toner fra balkan og swingjazz kulturen. Pumpende swing rytmer, kirurgisk præcise breaks og snerrende blæserriffs i et verdensmusikunivers af klezmer og balkan er således en del af pakken, når Sherzandum fyrer op!
Sherzandum udgav i 2017 deres debut album YATZY!, som i starten af 2018 blev nomineret til Årets Global Roots Udgivelse til DMA Folk, som nu har givet bandet endnu mere vind i sejlende.