Ras Bolding

Ras Bolding er fra Odense og bevæger sig i musikalsk ingenmandsland, et sted mellem synth, goth, wave og 8-bit.

Han har givet et hav af koncerter, optrådt alle mulige og umulige steder, fra klubber og festivaler til hardcore SM-fester og H. C. Andersens Hus.

Med sig på scenen bringer Bolding Marie Makaber og Olivia Obskur, begge på synthesizer og ekstra vokal, samt et arsenal af laserstråler og neonlys, røg, damp, eyeliner og hårspray.

Ras Bolding er også manden bag Klub Golem.