Katinka Stage og Peter Ahm

Katinka & Peter

Katinka Stage og Peter Ahm er to danske singer-songwriters, som med udgangspunkt i hvert sit tekstunivers skaber en helt særlig stemning.

Katinka skriver sange om stort og småt i hverdagen, som at lave voodoo på besværlige mænd, flytte senge på Valby Langgade og om glæden ved genbrug. Hør Katinka Stages første EP ’Savsmuld’ på soundcloud: https://soundcloud.com/user-701684076

Videoen til Katinka Stages single ’Min nye yndlingssport’ kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=whUtYsaTW3o Peters tekster tager dig ind i et på én gang melankolsk og optimistisk univers om at tvivle og om at tro – i den bredeste forstand af hvad det kan rumme – som i sangen ’Tvivlen stopper ingenting’: https://www.youtube.com/watch?v=htnQjl9Rsy8

I duoen forenes sangene i et særegent musikalsk univers. Guitarernes rytme og melodispil og stemmerne flettes ind i hinanden og skaber sammen et fælles udtryk. I et nærværende, personligt og intimt rum skabes der plads til både grin og eftertænksomhed.

Nogle siger det lyder som en sammenblanding af Peter Sommer og Alberte, andre siger at det er helt sit eget. Hvad synes du?