Kalles World Tour

Kalles World Tour – ”The Pope of Power”

Lad verden stå stille og oplev et livsbekræftende, rablende, forrygende,

lattervækkende, kreativt, befriende og anderledes One Man Show med højhastighed i overhalingsbanen – det er ren velsignelse og healing af sjælen for publikum.

Her er tale om Kalles World Tour – Kalle Mathiesen er “The Pope of Power”

Det eneste man kan være sikker på, når Kalles World Tour står for underholdningen er, at man ikke

kan være sikker på noget som helst.

Kalle Mathiesen er uddannet trommeslager ved Rytmisk Musikkonservatorium og har skabt sit One

Man Show ud fra devisen, at ”Der er musik i alt og alt er musik”.

Bevæbnet med loopstation, trommesæt, bas, balloner, pivedyr, ridderhjelm, boremaskine og omtrent

alle mulige tænkelige genstande, der kan lave lyd og en god portion selvironi, serverer Kalle

Mathiesen musikalsk underholdning i verdensklasse, og det er ikke en overdrivelse – tvært i mod.

Kalle har underholdt børn og forældre overalt i Danmark og i det meste af verden med sit morsomme, intelligente og meget musikalske show. Derudover har han Radio Weekensax på

Radio24/7, og er kendt fra TV: So Ein Ding, Natholdet og Kalles Danmarks Tour på Ramasjang.

Kalle Mathiesen blev desuden skandinavisk mester i loopstation i 2013. En maskine der optager og gengiver lyde, som kan inkorporeres i musikken.

Kalle har det som sit mål at optræde i alle lande i verden, og han er godt på vej både som gademusikant og under mere ordnede forhold.

KALLELUJAH