Bleach Blondes

Glæd jer til lørdag aften, når de eklektiske fyre fra Bleach Blondes sætter hovedscenen på plads og fører os ind i mørket med skarpe trommerytmer, melodiøse guitarriffs og hæs, insisterende vokal.

Bleach Blondes har lige sluppet sin nyeste EP “Health”. Hvor deres første udgivelse “You could take the whole world to bed with you” udviser et indre mørke og en søgende længsel, viser Bleach Blondes med “Health”, at de også favner den mere romantiske side af rocken. Vi tænker umiddelbart på bands som Stone Roses, The Jesus And Mary Chain og tidlig Oasis, og er derfor overbeviste om at Bleach Blondes leverer noget til både nattens rytmekroppe og de eftertænksomme, bøjede nakker.